Københavns BMX inviterer til "KOM og PRØV" fem gange igennem sæsonen. Arrangementerne er som åbent hus, dvs. at du kan komme som du er, dog med korrekt påklædning. Tidsrummet er kl. 10.00-13.00. Vi anbefaler at du er der kl. 10.00, således du kan modtage instruktioner fra starten af. Så får du også det maksimale ud af de kun kr. 100,- som det koster at deltage ved åbent hus.
Konceptet omkring "KOM og PRØV" er målrettet mod nye der evt. ønsker at går til BMX, men også til dem som bare ønsker en sjov dag, fyldt med motion og aktion. Vi stiller med cykler og sikkerhedsudstyr, som er påkrævet, som instruktører til at tage godt imod dig og hjælpe dig på vej. Det eneste du selv skal medbringe er en god portion lyst, en drikkedunk og en påklædning, som skal være i lange bukser og trøje, samt kondisko. Og intet af det behøver at være det nyeste tøj... tværtimod.
Skulle du efter en "KOM og PRØV" dag have mod på at begynde til sporten, så kan vi på nuværende tidspunkt ikke garantere at vi har ledige plader på begynder træningsholdet. Et medlemskab i CPHBMX koster kr. 1.275,- for en sæson inkl. obligatorisk klubtrøje. Pr. 1. august er prisen kr. 775,- . Hertil kommer en obligatorisk DCU licens til kr. 260,- Endvidere kan der lejes udstyr for en halv sæson for kr. 250. men meget mere om det når du forhåbentlig har indset, at BMX er en af de fedeste sportsgrene man kan dyrke.
Datoerne for årets "KOM og PRØV" er følgende:
Søndag den 14. april kl. 10.00-13.00
Søndag den 26. maj kl. 10.00-13.00
Søndag den 16. juni kl. 10.00-13.00
Søndag den 11. august kl. 10.00-13.00
Søndag den 8. september kl. 10.00-13.00
Tilmelding/betaling skal ske hjemmefra (husk at medbring din kvittering) OBS. Du skal have oprettet en profil for at kunne tilmelde dig eventet. Uden online tilmelding - INGEN deltagelse i Kom og Prøv!!!
Vi glæder os til at se dig til en sjov BMX Kom og Prøv dag!